Jeg er en årgang 1976 kvinde med en stor kærlighed og interesse for det kloge og majestetiske dyr hesten. Jeg har redet siden jeg var 10, lidt på ridelejre og rideskole men efter det, en del år over stok og sten på bondemandens mark, i skoven og over småspring. En dag var jeg ude og ride på nogle ”fremmede” islændere hos en mand. De var så følsomme for tøjler og schenkler, at det kun kunne imponere en ridepige som mig, der havde heste, som havde brug for en vis bremselængde. Han introducerede mig for Klaus Hempflings nye bog ”At danse med heste”. Ud fra den, lærte jeg mig selv at ride på fold eller bane uden hovedtøj eller sadel i alle gangarter og nåede stolt til et enkelt changement. Indtil jeg en dag mødte en dame, som sagde ”jamen det løfter din hest jo ikke ryggen af”, og så havde jeg et nyt dilemma. Det var et helt nyt begreb for mig, at hesten skulle ”løfte ryggen”. Men min nysgerrighed, i kombination med min nye uddannelse til afspændingspædagog, hvor jeg havde lært om menneskets anatomi, drev mig ud i at undersøge sagen nærmere. Jeg fik den ene aha-oplevelse efter den anden undervejs, hvor det gik op for mig, at der er forskel på at blive båret på hestens muskler eller transporteret på dens knogler, og hov… det betyder rent faktisk noget om hesten går med næsen i sky, bag lod, med åben mund, har en rygrad og hofter der stikker frem eller hvordan sadlen ligger/passer. Og det var da også en fornøjelse at se, hvordan min hest langsomt men sikkert forvandlede sig til et sandt muskelbundt i takt med, at jeg bevægede mig længere ind i en verden af anatomi og biomekanik. Jeg har derfor i en del år været meget interesseret i, hvordan hestens krop fungerer, og hvordan man kan bruge den til ridning, uden at den tager skade af det eller måske endda, hvordan den får det bedre af det. |
I min søgen på viden og teknikker indenfor netop dette område, har jeg været vidt omkring. Jeg har bla. været i hænderne på Bent Branderup (Akademisk ridning), Heidi Vineke, Klaus Schöneich (anatomisk rigtig ridning), Ellen Sand, Reitinstitut Egon von Neindorff i Karlsruhe, Kirsten Hansen og Susan Kjærgård. Jeg må fremhæve Bent Branderup og Susan Kjærgård, som mine største læremestre. Hos dem har jeg henholdsvis taget væbnerprøven og BBH Basisinstruktør-uddannelsen. Hos Susan har en desuden fået, hvad der viste sig at være en manglende brik for mig; nemlig kendskab til læringsteori, der bla. handler om hvordan heste indlærer. Derudover har jeg også oplevet Andrew McLean, Pat Parelli, Klaus Hempfling, Monty Roberts, Shane Mosely og Henrik Johansen i aktion. Alle har de også inspireret mig inden for ridning eller adfærd. Jeg tror aldrig man bliver færdig med at lære om ridningens mysterier, så jeg uddanner mig løbende. ![]() |