Referencer

Jeg hedder Vibeke og jeg er 49 år, jeg red da jeg var ung på rideskole og havde også selv en pony på et tidspunkt, også ca. 30 år efter fik jeg muligheden for at få hest igen, det viste sig bare at jeg ikke kunne ride så godt som jeg selv troede, hesten blev mere og mere stresset, det gjorde jeg også.
Vi fik så kontakt til Katrine, og begyndte at få ridetimer hver 14 dag og det som er sket på de ca 8 måneder er at jeg har lært nogle helt klare rene signaler for drej stop og skift af gangart som jeg ikke havde før, så jeg sendte hesten nogle roede mixede signaler ,jeg var bare ikke klar over det, hesten er nu MEGET mere rolig (hun kan gå kort trav nu – før for hun afsted )og begyndt at søge ned ( før gik hun m hovedet op i skyerne ). Jeg er også selv blevet mere rolig og sikker da jeg ved at hesten forstår hvad jeg “siger” nu.
En anden ting er at hun (min hest) har lært at stå stille v strigling og opsadling for trampede hun rundt, og igen v hjælp af enkel kommunikation, som jeg bare ikke kendte til . I longen (hvor vi også har fået en smule undervisning er der også fremgang ) jeg har lært om min placering i forhold til hesten og om signaler mm.
Jeg har lært at side pænere på hesten og ikke at sende roede signaler til hende gennem mit sæde. Vi har også deltaget i et af Katrines kurser det var lærerigt og jeg lærte meget om biomekanik og hvordan hesten er opbygget og igen om signaler man sender til hesten mm. I undervisningen lærer vi også om hestens system og hvornår den kan indlærer osv og den teori har jeg haft stor gavn af.
Jeg kan kun anbefale Katrine. Hun er tålmodig og god til at forklare og vi meget tilfredse m hendes undervisning og måden det gøres på er meget heste venlig syntes jeg.

Hej jeg hedder Bo og har i mange år sat mig op på en hest hevet i tøjlerne og trykket med benene og er komme næsten der hen jeg ville (nogen gange).
Efter at havde oplevet min kæreste Vibeke få undervisning af Katrine opdagede jeg at der måske var lidt mere, som var værd at kunne og har nu i et halvt års tid modtaget undervisning. Så til at starte med har jeg skulle ændre alt jeg selv troede var rigtigt og selv om det er svært, har Katrine været rigtig god til at sætte ord på, hvad jeg har skullet ændret på. Jeg må dog desværre erkende at hesten er hurtigere til at forstå og udføre det, end jeg er til at gøre det rigtige hver gang, men så er det godt at have en ridelærer som ikke er bange for at gentage sig selv lige så mange gange som jeg har brug for :-)
At undervisningen handler meget om at gøre det rigtige i forhold til hestens velfærd og på hestens præmisser er også meget anbefalingsværdigt. Så jeg kan kun anbefale Katrine til alle som har lyst til at lære at ride og lære noget om heste.

Det er altid spændende at møde en ny træner. Hvad er deres holdning til ridning? Har hun forståelse for mine behov? Og hestens? Da jeg meldte mig som testelev hos Katrine, havde jeg en idé om hvad jeg gik ind til, så det kom ikke som et chok at vi skulle back to basic med hensyn til ridningen. Men at ponyen udviklede sig så meget på så kort tid, det havde jeg godt nok ikke regnet med. Hun er 21 og har været brugt til ture og fold, så sådan en gammel pony, kan man da ikke ændre meget på, tænkte jeg.
Hele vejen igennem, har Katrine været tålmodig og meget engageret i ponyen og jeg. Jeg har følt at hun har haft en god fornemmelse for hvad behovet har været på lige netop det tidspunkt og har tilpasset træningen/undervisningen derefter. Hun har formået at komme med forklaringer på alt hun satte os til, på hestens adfærd og alle mine spørgsmål.
Det er rart at kende til baggrunden for hestens reaktion, så man kan handle mere effektivt. Jeg har oplevet undervisningen som udfordrende, spændende, positiv og ikke mindste udviklende for både ponyen og jeg.

“En altid positiv og nærværende underviser såvel som samarbejdspartner omkring udvikling af både rytter og hest, hvor både jeg som rytter og Confekt som hest har nogle behov for at tage tingene i vores tempo og til tider på vores måde. Jeg ser stor udvikling og meningsfuld træning hvor hesten er i absolut fokus”

Jeg hedder Lone er 38 år og den heldige ejer af en skøn frieser dreng på snart 6 år ( marts mdr) som hedder sibald. Sibald”s historie kort fortalt. Jeg købte sibald i aug mdr 2009 der gik han og hyggede sig som hingst aftalen med sælger var at hun skulle ride ham op/til igen, han var kun gjort rytter vant i holland og så sendt til danmark .
Grunden til at hun skulle gøre det var at jeg aldrig har haft med en ung hest og tilridning af gøre så min frygt for at lave fejl med ham var stor og hun virkede som om hun havde fuldstændig styr på det så det var aftalen… men men det skete bare ikke så da vi nåede til nov mdr og jeg havde brugt rigtig mange penge på tilridning som ikke skete ..blev han kastreret og jeg tog ham hjem. (han måtte ikke komme til opstaldnings stedet som hingst). Der stod jeg så med en hest jeg egentlig ikke viste 100% om var redet til eller hvad .efter ca 1mdrs hvile og gå ture gik jeg så i gang med ham og havde så selv fundet en underviser der skulle hjælpe mig . I starten gik det rigtig godt sibald var sød og rar ingen unoder så det var jo dejligt… Underviseren havde en helt klar ide om hvordan han skulle rides og jeg var desværre ikke klogere så jeg gjorde som hun sagde men blev dog heldigvis ved med at stille spørgsmåls tegn ved de forskellige underlige metoder jeg skulle ride på. Set i bakspejlet prøvede sibald alt det han magtede, at gøre det rigtige hvis han ellers bare havde forstået hvad det var han skulle .
Underviser mente dog bare han var doven og skulle have besked så jeg blev monteret med spore(de længste man kan få de skal jo nå helt ind ikk) og pisk , så nu skulle han nok gå frem mente hun og der sad jeg med ondt i maven og en klump i halsen for var det virkelig sådan jeg skulle ride sibald. Underviser skulle lige vise mig hvordan han bare lige skulle sættes på plads så hende op og så blev han ellers banket igennem med spore og pisk og forstod jo ikke en dyt af hvorfor .
Der stopper det så , men sibald lukkede på en måde helt af og virkede deprimeret efter den tur og jeg havde det også skidt over det jeg havde udsat ham for , jeg red på ham stille og roligt uden at stille krav men vi arbejde på en måde slet ikke sammen.(det kan jeg godt forstå hvorfor arbejde sammen med nogen der er ond ved en). En rigtig god ven havde læst om Katrine og den uddannelse hun er i gang med og mente det måtte være det sibald og jeg skulle prøve. Så en tid med Katrine blev bestilt og ja helt ærligt var jeg lidt skeptisk for hvad var det nu for en undervisningsmetode jeg skulle i gang med, men sibald og jeg havde brug for hjælp så selvfølgelig skulle det have en chance. Katrine kom og vi fik en god snak om det sibald havde oplevet og vi blev enige om at sibald skulle starte forfra i sin grundridning.
Vi gik i gang første problem var at få sibald til at åbne op igen og gå frem jeg havde fået en dårlig vane sad og sparkede til ham hele tiden for at få ham frem og havde jo samtidig også godt fat i tøjlerne .men det var bare blevet en vane for ham så hvorfor så reagere på noget.så lone væk med benene og slip tøjlerne lad ham søge ned og bruge sin hals og ryg det er svært .men der kunne jeg mærke at sibald syntes det var en befrielse .
Vi skulle have indkodet en motor som Katrine sagde og det ville ikke tage mere end et par minutter. Ja ja tænkte jeg du kender da ikke sibald . Så først øvelse. Så lone ben til og tap tap med pisken det hele inden for et par sek. Svært svært men hold da op efter et par gange havde han fanget det og han travede den dejligst frie trav med lang hals. Jeg var imponeret. Vi lavede mange andre øvelser som stop, gå frem igen, bak osv. det hele med den nye måde at giv slip på tøjlen så snarest han havde gjort det rigtige .
Nu behøver jeg ikke tappe med pisken mere han reagere med det lette tryk som vi har indkodet i ham stopper med samme lette tryk – bakker med samme lette tryk for tøjlen. Jeg er vildt imponeret over hvor let sibald har ved de små øvelser vi laver og kan mærke han syntes det er sjovt og det bliver nemmere nemmere for mig at forstå hvad det er jeg skal gøre og det er den fulde ride glæde som er tilbage i mig . Så allerede efter første gang undervisning fik jeg den oplevelse at nu red vi sammen og ikke hver for sig på en måde.
Vi har fået undervisning 3 gange nu og det er helt vildt at se hvordan sibald bare vokser med opgaven og syntes det er sjovt, og jeg syntes det er sjovt og som alle der ser mig ride siger lone både du og sibald smiler når i rider og ligesom smelter sammen og det er også den følelse jeg selv har.
Så en stor tak til Katrine og hvor er jeg glad for at jeg har lært dig og din undervisnings metode at kende og er ikke et sekund i tvivl om at det er den måde vi skal ride sammen sibald og mig.